F. P. Jac viste med sidste års udgivelse, Jeg er fandme til, at han er en meget original digter med et meget bevidst greb om sprogets lyriske virkemidler. Han er fabulerende, og hans langeordstrømmende digte er præget af galskab, humor, musikalitet og sanselighed . . . Således også i Misfat med den rubricerende undertitel »et supremdigt i fem concepter«, som er hans 7. udgivelse(Nul (1980) sammen med Asger Schnack og Klaus Høeck). Misfat's 5 concepter er tidsligt placerede som »1980 før såmænd«, »1955-1979«, »1967-1973«, 1970-1979« og »1980« og skildrer dels digterensbiografiske forløb fikseret i jeg'et og dets faser under varierende påvirkninger, dels seksualiteten som billede på hans digtning. Formen er udpræget fabulerende modernistisk med sine lange strømmeaf ord og tanker, der gennem den måde, de bruges på, danner et nyt sprog, der totalt bryder med gængs sprogbrug, hvor ord udelukker andre ord i et sprogligt forløb. Bogens nye sprog skaber gennemsin associativemangfoldighed en række digte af en utrolig lyrisk og musikalsk skønhed. - En meget spændende og smuk lyrikbog men bestemt ikke let læsning.