Music / jazz

Missionær


Reviews (4)


Undertoner

d. 10. Nov. 2016

By

By

Martin Minka Jensen

d. 10. Nov. 2016

"At gruppen har en stor spillelyst og dygtighed, kommer man ikke uden om, men kulden på produktionen og den mere ambientorienterede lyd er for mig at se ikke gruppens force. De steder, hvor varmen fra saxofonen og den twangy guitar bringer noget varme og energi ind i lydbilledet, er det rigtig vellykket, men det kommer bare til at lyde for fragmenteret, og som helhed savner jeg et mere konsistent lydbillede".


Jazznyt

d. 6. Nov. 2016

By

By

Niels Overgård

d. 6. Nov. 2016

"Det er abstrakt og ambient. Det er noise og nærvær. Det er storladent og SVIN's hidtil bedste plade. Intenst og originalt, hvor de i en kollektiv udladning skaber noget, jeg ikke har hørt før. Pladens sidste nummer Stella, hvor Eilers løsslupne trommer finder sammen med filmisk hvinende sax, synth og guitar er ganske enkelt genialt".


Berlingske tidende

d. 22. Oct. 2016

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 22. Oct. 2016

"Musik til den nysgerrige, der kan se charmen i at blive revet rundt i kraven af støjende freakouts, tonsertrommer, dødssaxofon og Frank Zappa'ske tilbøjeligheder. På gruppens fjerde udgivelse »Missionær« har de dog fundet plads til nogle flere teksturelt smukke og atmosfæriske forløb ... Andre steder bobler galskabet frem i nye fascinerende former: På »Færgen Ellen« brøler en saxofon som et tågehorn over en ligeved-og-næsten-discorytme, mens de på »Kirkeorgelsafrikaner« smeder feberhede polyrytmer sammen med gakkede løb på et muterende orgel og lader det hele dumpe ned i en kosmisk kraut-ursuppe. Grænseløst godt".


Information

d. 18. Aug. 2017

By

By

Ralf Christensen

d. 18. Aug. 2017

"Missionær er en vitalistisk udladning. En både mejslet kakofonisk og flyvsk ambient stereofoni, tænkt og raset og drømt på rockbandets instrumenter tilsat saxofon og kirkeorgel. Missionær kan høres som rene energiudladninger. Eller det kan høres som sonisk dommedag. Eller som vegetationer, der vokser fra de individuelle instrumenter og vikler sig sammen inde mellem vores ører. Her fortoner ideen om landegrænser og kulturelle hegn sig. »Kirkeorgelsafrikaner« hedder et nummer sågar. Det er sommernætter under et væld af himmelstrøg. Det kan også være vinter. Godartet atomvinter. Melankoli glider over i sturm und drang eller bare ren amok. Skel blæses bort. På en måde kan vi være fri her".