Janina Katz har udgivet tre digtsamlinger: Min moders datter, 1991, Mit uvirkelige liv, 1992, og / mit drømmeland, 1993. Især i den første af disse følger vi tematisk digter-jeg'ets opvækstsom jøde i Polen under og efter 2. verdenskrig og det ambivalente forhold til moderen. Samme stof behandles nu i prosaform i denne varme erindringsbog. Det er et usædvanligt liv, der skildres.Janina Katz blev sat i pleje hos en kristen familie under nazisternes besættelse af Polen og undgik derved gaskammeret - hvilket også hendes mor mirakuløst gjorde. Efter krigen blev de genforenet,og sammen forsøgte de at overleve i det sønderskudte Krakow under det nye kommunistiske styre. Efter både at have giødet for katolicismen og kommunismen ender datteren som politisk flygtning iDanmark, mens moderen - der hele tiden har vedkendt sig sin jødiske identitet - flytter til Wien. Det velfungerende prosasprog bærer præg af, at forfatteren også er lyriker. Korte erindringsnedslagmed tilknyttedeassociationer danner mønstre af almengyldighed. De i virkeligheden voldsomme begivenheder fortælles lavmælt og med en humoristisk undertone, der dølger smerten. Læseren føler siggodt tilpas i selskab med så meget livsmod og overlevelsesvilje.