Bibliotekernes vurderingd. 23. feb. 2006afafJette Andreasend. 23. feb. 2006Denne bog er oprindelig skrevet som en ph.d.-afhandling ved Afdeling for Æstetik og Kultur på Århus Universitet. Modefotografi opstod i slutningen af 1800-tallet som et storbyfænomen og er dermed et udtryk for modernitet. Der er her tale om en teoretisk baseret undersøgelse af denne særlige fotografiske genres indplacering mellem kommercialisme og kunst. Emnet indkredses historisk og stilhistorisk. Det ses i lyset af kunstretninger som piktorialisme, snapshot-realisme og surrealisme. Skiftet fra glansbillede til nutidens flirt med det grimme analyseres indgående. Der inddrages endvidere litterære eksempler fra Baudelaire, Poe og Breton. Overordnet er den teoretiske synsvinkel semiotisk, som det kendes fra Roland Barthes m.fl. Bogen er forsynet med noteapparat, litteraturliste og navneregister. Den er illustreret med eksempler på forskellige tiders modefotografier af den absolut mest avancerede slags. Med sit teoretiske stof og akademiske sprog er målgruppen forskere og studerende indenfor fag, der beskæftiger sig med æstetik. Læs hele vurderingen