Books / nonfiction / litteraturanalyser

Modernistiske figurer : studier i Tom Kristensen, James Joyce, Friedrich Nietzsche, Edith Södergran og Marcel Proust


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2013

By

By

Tina Schmidt

d. 30. Oct. 2013

De fire essays beskæftiger sig med tolkninger af notorisk svært tilgængelige modernistiske værker. Selvom Povlsen er en god formidler, egner bogen sig til studerende eller kendere af Proust, Joyce, Södergran og Kristensen.

Bogen er en samling af fire tidligere udkomne essays om modernistiske figurer. Det første handler om forholdet mellem Joyce og danske Tom Kristensen. Povlsen sandsynliggør Hærværk som liggende direkte i forlængelse af Ulysses på samme måde som denne skriver sig op ad Odysseen. Hovedpointen i essayet er at den tilsyneladende kaotiske struktur hos Kristensen skal ses i lyset af Joyce. Andet essay handler ligeledes om den unge Kristensens forhold til Nietzsche. Tredje essay om den kvindelige modernist og feminist Edith Södergran. Dette essay har en bredere appel og kan fungere som en introduktion til den i bredere kredse ukendte forfatter. Det sidste essay handler om forekomsterne af ekfrase og maleriernes betydning for læsningen af Marcel Prousts På sporet af den tabte tid.

For en mere grundlæggende introduktion til Ulysses kan det være en fordel at læse Povlsens En dag i juni : en guide gennem James Joyces Ulysses. En introduktion til Tom Kristensen gives i Jens Andersen: Dansende stjerne : en bog om Tom Kristensen. Om Proust: Olof Lagerkrantz: At læse Proust.

Velskrevne, forskelligartede essays om hovedværker indenfor modernistisk litteratur. Forhåndskendskab nødvendig ved Proust, Joyce og Kristensen. Det fjerde essay om Södergran kan fungere som introduktion. For studerende, litterater og kendere.