Books / nonfiction for children

Monstre fra dybet


Description


Fortæller i ord og billeder om nogle af havets mystiske, uhyggelige og fascinerende væsner. Indeholder cd-rom med installationsprogram til web-cam samt anvisninger om, hvordan man kan få vist billeder i 3D.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Jan. 2011

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 26. Jan. 2011

Underholdende bog om havets mange sære og uhyggelige individer, som nok især drenge mellem 7 og 15 år vil tage ned fra hylden. Både bogens forside og illustrationer fanger målgruppens interesse og giver lyst til at bladre bogen igennem og fordybe sig i diverse faktabokse og måske endda læse selve teksten.

Bogens 3D-agtige forside, hvor en haj fortærer bogens titel, illustrerer bogens genre meget godt. Dette er ikke bare en fagbog, men en fagbog fyldt med lir og saftige detaljer. Lærerigt og informerende, men især spændende, klamt, uhyggeligt og pirrende læserens nysgerrighed. Bogen fortæller i ord og især i billeder om nogle af havets mystiske, uhyggelige og fascinerende væsner med fokus på det monsteragtige. Der er stof til meget snak og aha-oplevelser blandt interesserede læsere, samtidig med at der er mange lærerige informationer. Men bogen er mere underholdning end decideret fagbog. Sammen med bogen følger en cd-rom og nogle aktiveringskort, som gør, at man via en computer med webkamera interaktivt kan komme tættere på monstrenes verden.

Havets monstre har gennem alle tider interesseret drenge i alle aldre. Ønsker man mere saglig litteratur om emnet, kan man eksempelvis vælger titler som Bent Faurbys Hajer, 2006 eller Greens Hajer, 2010.

Spændende, lærerig og underholdende interaktiv bladrebog for nysgerrige drenge i alle aldre.


Folkeskolen

Årg. 128, nr. 11 (2011)

By

By

Charlotte Trolle Olsen

Årg. 128, nr. 11 (2011)



Information and editions