Med denne roman om en flok danske ulandseksperters oplevelse i Chile omkring Allendes magtovertagelse debuterer Knud Vagn Valbjørn. Han har selv været udsendt til Chile på samme tidspunkt, og det er helt oplagt hans egne oplevelser han trækker på i denne der skal være en spændingsroman, men aldrig bliver det. Dertil er personskildringen og plottet ikke gennemarbejdet nok, i denne beretning om jalousien og intrigerne de udsendte imellem, om mordet på en af dem under en udflugt i Atacama-ørkenen, om politik og det at involvere sig, om våbensmugling, chikane og afpresning og om det at tage ansvaret for sine egne handlinger. At Valbjørn har været i Chile og at han forstår at skildre denne særegne verden er umiskendeligt, men uden sammenhæng mellem personer og omgivelser og med en stiv og springende dialog hænger det ikke sammen, og kommer aldrig til at fængsle og vedrøre læseren, og personerne fremstår som de rene klicheer, i et fremmed miljø.