Vidste du at der har været myrer på Jorden i mindst 48 millioner år? Dette og meget mere kan du læse om i denne spændende fagbog om myrer. Til højtlæsning fra ca. 8 år - selvlæsning fra ca. 10 år.
Bogen er i tre dele med overskrifterne "Myrernes vilde liv", "Vilde eksperimenter med myrer" og "Danmarks vilde myrer". Man hører både om dronninger og arbejdere, om superkolonier og bladskæremyrer og meget andet. Der er også en indføring i de forskellige arter af myrer, som kan findes i Danmark og andre steder. Der er desuden forslag til egne eksperimenter, du selv kan lave i haven eller ude i skoven. Bogen er resultatet af det forskningsarbejde som blev udført i projektet Myrejagten i 2017-2019. Julie Koch Sheard er ph.d. og forsker i Tyskland og København. Hun var frontforsker på projektet Myrejagten.
En flot bog for alle fra de mildt interesserede til for dem der kan lide at gå i dybden. Sjove eksperimenter fra insektsugere til fælder og myresamlinger. Flotte farvebilleder og -illustrationer samt god faglig tekst. Nogle steder bliver omtalen af andre forskere lidt indforstået, det kan dog blot give en ansporing til internetopslag.
For de yngre billedbogslæsere findes De røde skovmyrer og tuen i skovenMyrernes rekordbog. Myrernes rekordbog er for ca. samme aldersgruppe. Nærværende bog er dog grundigere og går mere i dybdenFor de yngre billedbogslæsere findes De røde skovmyrer og tuen i skoven. er for ca. samme aldersgruppe. Nærværende bog er dog grundigere og går mere i dybden.