Books / fiction / roman

Mysteriet Mangiabarche


Description


Krimi. Privatdetektiven Buratti og hans gangsterven Rossini roder sig ud i en kompliceret eftersøgning efter en måske afdød mand på Sardinien. Nogen er imidlertid ikke interesseret i, at sandheden kommer frem, og snart bliver de selv forfulgt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. Feb. 2012

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 17. Feb. 2012

Italiensk krimi primært henvendt til de mandlige læsere, der kan lide en indviklet detektivhistorie fyldt med gangstere, korrupte advokater og med en fordrukken detektiv i hovedrollen.

Forfatteren er italiener, født 1956, har selv siddet i fængsel og har flere lighedspunkter med romanens hovedperson. Bogen er nr. 2 i serien om den fordrukne privatdetektiv Marco Buratti, også kendt som Alligatoren. Buratti er taget til Sardinien, hvor en ny sag venter. Tre advokater, der uden skyld har siddet i fængsel, har brug for hjælp til at finde den mand, de blev mistænkt for at myrde. Liget er aldrig fundet, og manden lever måske stadig. Buratti får hjælp af sin ven gangsteren Rossini, og eftersøgningen giver dem problemer, da deres formodede vidner bliver myrdet omkring dem. Snart befinder de sig midt i et større drama med forfølgelser, skuddramaer, bedrag og mord. Plottet er indviklet pga. de mange personer, men der er ikke mange overraskelser undervejs. Romanen bærer præg af at være skrevet for 15 år siden; fx anvendes møntenheden lire, og i dag kunne man have googlet sig frem til løsningen på mysteriet. Sproget er ligefremt og bluesmusik, barer, røg og calvados sætter stemningen.

Italieneren Carofiglio behandler i sine krimier nogle af de samme temaer, som denne bog tager op. Målgruppen vil også have fornøjelse af Raymond Chandlers klassikere om Philip Marlowe.

Lidt indviklet italiensk krimi fyldt med voldsomme drab, gangstere, smuglere og rigtige mænd; både helte og skurke.


Berlingske tidende

d. 10. Mar. 2012

By

By

Merete Reinholdt

d. 10. Mar. 2012



Information and editions