Mysteriet på Blågårds Plads

Læserne til denne bog må nok være af en lidt ældre generation og ønske sig en troskyldig og meget dansk historie med indlagte røvere-og-soldater-elementer.

Forfatteren er debutant (f. 1934), og historien er fra et København anno 1958, som hun husker det. Centrum er Blågårds Plads, og hovedfigurerne er bl.a. enkefru Olga, hendes hund Buster og katten Tarzan, der er med til at nedkæmpe en overfaldsmand, men der er også Hr. Blom, inspektør på et fint hotel, hans kone Lilly, kontorist i Alfreds Container foruden en hel del skæve og farverige og helt uskyldige både sprittere og hjemløse nede fra bænken. En platfodet og dum betjent er der også plads til, for det er bangditterne (som Olga kalder dem), der (foruden enkefruen og veninden) nærmest er heltene her. Sikkerhedschefen Ulrik i Garantibanken hører til i slyngelgruppen, og en zulukonge på statsbesøg med følge og vilde dyr leverer farvelægningen. Spændingselementet er bl.a. jagten på en skat fra krigens tid gemt i bankens kældre, og det hele har en umiskendelig duft af gammel dansk familiefilm. Dialogen fungerer, sproget har dog enkelte skønhedsfejl (ex s. 42: "..foretrak at kvæle damle damer, de var så lette at tage kål på"), og måske kan ældre læsere snuble over de mange opremsede navne. Muntre og charmerende illustrationer.

Stemningen er en spøjs blanding af Olsen Banden, Willy Breinholst-vitser, Flemming-bøgerne og så måske en gammel dansk krimi af Else Fischer.

Et par af mine bogen-kommer-lånere ville fornøje sig med denne.

Read the full assessment