3. bog om Nina Borg fra det populære makkerpar Friis og Kaaberbøl er sikret læsere. Selvfølgelig først og fremmest de, der har læst de 2 første. Jeg vil anbefale, at man tager serien fra starten, men nye læsere kan godt begynde her.
Kaaberbøl og Friis har opnået stor popularitet med deres 2 romaner om Røde Kors sygeplejersken Nina Borg. Som Nina Borg selv siger "hende, der redder alle de andre", selv om det har store konsekvenser for hende. I denne 3. er 2 parallelle historier. Den ene foregår i Ukraine i 1935, en tid præget af Stalin-tidens hungersnød og forfølgelser af mennesker. Den anden foregår i nutiden. Nina Borg har i flere år haft kontakt til Natasha og hendes datter Rina. På vej til en afhøring flygter Natasha, og ikke længe efter finder man hendes tidligere forlovede dræbt. Han er myrdet på samme måde som Natashas mand blev det 3 år tidligere i Kiev. Nina har svært ved at tro på, at Natasha virkelig er morder, men samtidig må hun indrømme, at der er meget hun ikke ved om hende, hvor langt vil hun gå som mor for at beskytte sin datter? Selv om der er 2 forfattere, flyder teksten af sted, dialogerne fungerer, og kapitlerne fra 1930'ernes Ukraine er rystende læsning.
Ligesom de 2 andre Nina Borg-krimier er denne roman også både en kriminalroman og en roman, der også beskæftiger sig samfundsdebatten.
Jeg synes Kaaberbøl og Friis skriver godt, der er god balance mellem kriminalgåde og privatliv, og jer er sikker på, at de mange, der har slugt de 2 første, heller ikke bliver skuffet denne gang.