Books / fiction / noveller

Når høns tænker - for meget


Description


146 små humoristiske, underfundige fortællinger om høns, der tænker for meget.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2014

By

By

Merete Trap

d. 29. Oct. 2014

Zenbuddhistiske høns, forfængelige høns og aristoteliske høns. Alle kan de mødes i denne lille, absurde perle af en samling af små fortællinger om menneskesindet, set i et hønseaspekt.

En usikker høne spørger de andre høns "hvem er jeg?". Veninderne er bekymrede for hendes mentale tilstand. Men en dag svarer en anden høne hende, at hun er en tumpe. Da holder hønen op med at tale uden at tænke sig om. En anden høne går og hakker på gårdspladsen, da en jetjager flyver forbi på himlen. Hønen kigger knap nok op, men mumler "Guv́ed, hvem den tror den er!". 146 små fortællinger om høns, der tænker for meget. Forfatter er afdøde Luigi Malerba, der kendes som en italiensk avantgardist. På dansk har han tidligere udgivet bla. Saltomortale. Birte Mølgaard har illustreret bogen.

Denne samling af små historier om høns, er præget at intellektuel humor og underfundighed. Det er morsomt og absurd at læse om de overlegne, forfængelige og prætentiøse høns. Kan man identificere sig med en høne, kan man kagle af grin over bogen.

H.C. Andersen gjorde det også, trak paralleller mellem mennesker og høns, og Malerbas høns minder på mange måder om H.C. Andersens hønsegård. Der forefindes ellers ikke megen litteratur om tænksomme høns. Fortællingerne kan også lede tankerne hen på intellektuelle Molbohistorier.


Berlingske tidende

d. 3. Jan. 2015

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 3. Jan. 2015