Ebba Torstensons nye roman foregår i det sidste krigsår og handler om et opbrud i en tilsyneladende lykkelig familie. Faderen er en velkonsolideret provinsarkitekt af tredie generation,moderen lykkelig omsorgsfuld hustru og mor. Datteren studerer i København og sønnen frekventerer det lokale gymnasium. Familiens domicil er et stort arvet hus, der danner den . trygge og symbolskeramme om familiens liv. Man pludselig falder alt sammen. Sønnen har fået forbindelse med frihedsbevægelsen, og der er blevet anbragt et par kasser våben i familiens hus. Tyskerne får nys om sagen,og hele familien må gå under jorden, inden huset sprænges i luften. Forfatteren analyserer derefter familiemedlemmernes reaktion på disse ændrede forhold. Kvinderne og den unge søn står sig, menfaderen falder totalt sammen, da den ydre staffage bliver fjernet. En stilfærdig, men velskrevet og plausibel psykologisk roman, der vil kunne læses med interesse af mange.