Værket henvender sig primært til et publikum med interesse for verdenslitteraturens klassikere.
Handlingen i Lessings store versdrama fra 1779 udspilles i Jerusalem i korstogenes tid. Der ligger voldsomme og blodige handlinger før handlingens tid, men skuespillet refererer blot til dette og koncentrerer sig om sit plot, hvis pointe er, at den kristne korsfarer, den vise jøde Nathan og den muslimske sultan Saladin til slut kan forenes i hver sin tro. Dramaet er et tankedigt, et indlæg i samtidens teologiske diskussion og skal ses sådan, så det betyder mindre, at plottet med overraskende familierelationer de tre grupperinger imellem er usandsynligt. Per Øhrgaard samler i sit efterord Lessings hovedtanke op: "Den sande religion viser sig ikke i trosbekendelsen, som enhver kan fremsige, men i adfærden". Og netop personernes anstændige og opmærksomme adfærd i dramaet er vejen til den lykkelige slutning. Stykket handler om religiøs tolerance og genrespekt, aktuelt i sin tid, aktuelt i dag. Villy Sørensen har skabt en fin, læsbar version i skuespillets blankvers.
Dramaet foreligger på dansk i H.C. Roedes oversættelse fra 1884, der hermed har fundet sin nutidige afløser. Kan læses i sammenhæng med fx Lessings samtidige som Francke, Lichtenberg og Wieland, men også som et budskab til vor tid om tolerance og indbyrdes accept.
Villy Sørensens nutidige oversættelse bringer Lessings gamle drama ind i vor tid med sit brændende aktuelle budskab om, at religionerne må leve sammen i gensidig respekt og forståelse.