Nattens rygrad

I 1995 sidder en lille gruppe buskmænd i Botswana og fortæller historier. En af dem, Kanta, er nu 50. Som 10-årig gik han ud for at tisse, og i mellemtiden var hele hans boplads blevet dræbt. Senere blev han adopteret af en anden bosættelse, hvor han forelskede sig i pigen Dai. Sammen har de fået datteren Mathilda, som er i huset hos en fin familie. Under et selskab bliver hun voldtaget af en minister og går rettens vej, selvfølgelig forgæves. Ind imellem disse fortælles historier fra verdens begyndelse, om vand, dyr og mennesker, det røde folk, der undertrykkes af både sorte og hvide. Først og fremmest formidles historien om et oprindeligt folk, nu fortrængt og forarmet, men stadig med fodfæste i ældgamle traditioner. Bogen er ikke et antropologisk kampmanifest, men en fortælling om traditionens overlevelse i en moderne afrikansk hverdag i reservatet, hvor brutale vildtbetjente ikke gør livet nemmere. Romanens mange historier udgør tilsammen et poetisk og barsk portræt af en gruppe mennesker af Kalaharis gamle jægerfolk. Forfatteren har de sidste 10-15 år beskæftiget sig indgående med det røde folk, og har behandlet emnet i artikler samt noveller i De engelske damer (1994). Bogen er lang, velskrevet og fængslende.

Read the full assessment