Books / nonfiction / øvelser

Naturlig selvsikkerhed : de fem bedste strategier til at få gennemslagskraft


Description


Anvisninger på, hvordan man kan bevare roen, optræde værdigt og udtrykke sig klart for at opnå gennemslagskraft og selvsikkerhed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Laura Michelsen

2008

Praktisk førstehjælp til alle, der føler sig usikre i konfrontationen med andre mennesker, og det er vist de fleste i større eller mindre grad. Bogens eksempler er primært hentet fra situationer mellem kolleger på arbejdspladser, og den er derfor også mest anvendelig i den sammenhæng.

Berckhan præsenterer fem strategier til opnåelse af større selvsikkerhed. Først skal man lære at udstråle majestætisk mod ved hjælp af sit kropssprog. Dernæst at sætte sin vilje igennem, når man vil opnå noget, og holde fast ved sit nej, når der er noget, man ikke vil være med til. Den fjerde strategi lærer én høflig hårdnakkethed når modstanderen er særligt udfordrende. "Den modige selvtillid" sætter fokus på den indre kritiker, og hvordan man får mindsket hans indflydelse, så man kan få skiftet selvkritik ud med selvagtelse. Bogen er overskuelig med dobbelt linjeafstand, flere illustrationer og korte opsummeringer. Forfatteren henvender sig direkte til læseren i et jordnært sprog.

Berckhan har før skrevet om verbalt selvforsvar i bogen Sådan tackler man dumme bemærkninger og personlige angreb, der har mere fokus på direkte angreb fra andre, hvor denne beskæftiger sig med den mere manipulerende og subtile form for kommunikation.

Jeg synes bogen opfylder sit formål godt, sålænge der ikke er tale om meget svære vanskeligheder i mødet med andre, og især det sidste kapitel om den modige selvtillid og den indre kritiker er godt og direkte anvendeligt i den mentale oprustningsproces.