Bøger / faglitteratur til børn

Naturskolens vilde fisk og andre vanddyr : billedbog for de yngste


Beskrivelse


Billedbog om lidt over 50 fisk og vanddyr, som lever i danske vandløb, søer og i havet omkring Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2017

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 16. okt. 2017

Lidt over 50 fisk og vanddyr, som lever i danske vandløb, søer og i havet omkring Danmark præsenteres her for børn på 6-11 år. Bogen kan selvlæses af børn på 10-11 år.

Der er et til to billeder pr. opslag om havdyr eller fisk, præsenteret i alfabetisk rækkefølge. Der er fra aborre til østers, inklusiv fx rimte, pighvar, blåmusling, rur samt vandmand og reje. Teksten beskriver i farvede tekstbokse de enkelte dyr med oplysninger om fx levested, størrelse og hvad de spiser samt fx hvor mange æg de lægger. Der er indholdsregister forrest i bogen. Bagest i bogen en huskequiz; "Kan du huske fiskenes navne....?" Der er også kort instruktion og ide til at tegne fisk, og huske hvad de forskellige kropsdele hedder på en fisk, som fx gæller og rygfinne.

Udvalget af vanddyr og vildtlevende fisk er fint og fornuftigt, og teksten er letlæst med en fin basal viden, og giver et vist overblik. De fleste fotos er af god kvalitet og rimelig skarpe, men nogle fotografier nærmer sig det let kornede og uskarpe, som fx rødspætte og laks, og ét billede, Rur, er simpelthen svært at se og opfatte på grund af beskæring og manglende dybde. På bogens perm, både for og bag, er et stort, flot billede af en isfugl med en fisk i næbbet, som minder os om hvor vigtige fisk og havdyr er i fødekæden.

Om fisk i danske vande findes også Lær at kende 25 fiskFisk. Bogen Fisk beskriver 12 af verdens spektakulære fisk som fx muræne og haj, rokke samt kejserfiskOm fisk i danske vande findes også Lær at kende 25 fisk. Bogen beskriver 12 af verdens spektakulære fisk som fx muræne og haj, rokke samt kejserfisk.