Games / computergames

NBA 2K13

Del af 2K sports

Description


Sportsspil. Skab din helt egen megastjerne i NBA ligaen eller overtag et af de eksisterende NBA hold og led det sejrrigt gennem sæson efter sæson. Mulighederne i NBA 2K13 er mange og for rigtige basketball-fans er spillet et regulært overflødighedshorn af muligheder og oplevelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2013

By

By

Henrik Schou

d. 30. Jan. 2013

Wii U. 2K sports populære NBA basketball serie er også blevet konverteret til Wii U konsollen i form af NBA 2K13. Spillet er for alle fans af sporten, drenge som piger, fra ca. 12 år og op. Sproget er engelsk. PEGI 3.

Spilmæssigt er NBA 2K13 til Wii U identisk med PS3 og Xbox 360 versionerne, der udkom sidste år. Spillet byder på veldesignet og stilrent basketball, med virkelige topklubber og spillere. Spillet er skabt i samarbejde med rapperen Jay-Z, så stilen, designet og den visuelle side er i topklasse. Spilleren har både mulighed for at spille hele sæsoner med et NBA hold eller skabe sin helt egen NBA stjerne og bygge hans karriere op fra grunden af. Mulighederne er mange og levetiden i spillet er enorm. Det specielle ved Wii U versionen er naturligvis anvendelsen af Wii U konsollens gamepad. Spillet kan spilles udelukkende på gamepaddens lille skærm. Spiller man på sit fjernsyn kan touchskærmen under kampene anvendes til at lave taktisk ændringer og udskiftninger. Desuden kan skærmen bruges til at tænde det specielle Gatorade Biometric Scan Cam, der viser hvilke spillere der er "on fire" og derfor spiller bedre.

NBA 2K13 er en den af NBA serien fra 2K sports og ligner sine forgængere til forveksling. Der er dog ændret en række elementer siden sidste års udgivelse - især introduktionen af den såkaldte Dribble Stick kontrol giver nye muligheder for smarte tricks og hurtige driblinger.

NBA 2K13 er veldesignet og særdeles underholdende basketball i topklasse. Wii U funktionerne er velfungerende og nemme at anvende, men de ændrer ikke spiloplevelsen synderligt meget.