Books / fiction for children / roman

Nedtur


Description


Roses forældre skal skilles. Alt er kaos. Hvad skal der blive af hende? Og mor? Og far? Hvordan kan julen nogensinde blive god?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2014

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 19. Sep. 2014

Letlæst bog i dagbogsform til fritidslæsning for piger fra 3. klasse (9 år).

Vi følger Roses 26 dagbogsskrivninger fra september til januar. Roses forældre skændes, og hun finder ud af, at de skal skilles, fordi faren er forelsket i en anden. Hun bliver meget vred. Både fordi faren har fundet en anden, men også fordi forældrene ikke involverer hende i det. I dagbogen fortæller Rose om de omvæltninger skilsmissen foranlediger. Hun besøger sin far, men hun har ikke lyst til at møde hans kæreste. Roses veninde Julie har mødt en lækker fyr på ferie i Paris. Hun vil gerne have Rose med til Paris. Moren og Rose flytter i lejlighed tæt ved faren. - Men langt fra veninden Julie. Den første jul er hård for dem alle. Slutningen giver håb for Rose. Hun hilser på farens kæreste - som ikke er så forfærdelig endda - og møder selv en sød dreng, Sigurd. De små dagbogsopslag er overkommelige at læse. Specielt fordi de er delt op i mindre afsnit og linjerne er korte. Forsiden og bagsideteksten giver et godt indtryk af bogen.

Der findes flere bøger om forældres skilsmisse, f.eks. forfatterens populære serie Sara serien for samme målgruppe.

Bøger i dagbogsform er populære. Denne letlæste udgave rammer målgruppen, som gerne vil læse om piger, der tumler med problematikken omkring forældrenes skilsmisse.