Der er mange med begreb om sagerne, som jeg tilslutter mig, der anser Henrik Nordbrandt for at være vores betydeligste lyriker i dag. Ja, der er måske en 2-3 stykker, der gør ham rangen stridig, men så er der heller ikke flere. Når denne strenge og formsikre lyriker kaster sig ud i prosaen, slår han sig løs. Alle, der har læst agentromanen om Finckelstein, må indrømme, at den ikke ligner nogen anden agentroman. Her har han fået til opgave at skrive årets julebog, som forlaget Gyldendal hvert år udsender til vennerne, og den ef lige så festlig som den er utraditionel. Veloplagt og fornøjeligt fortæller Nordbrandt om barndommen herhjemme og alle de andre steder han sammen med sin veninde Pepsikore har boet sidenhen. Fantasi og virkelighed blandes sammen, man ved snart ikke hvad man skal tro, men samtidig får han fortalt en masse om sig selv og sin forkærlighed for islam og middelhavslandene. Det er en festlig bog, som man bliver i godt humør af.