"Det handler faktisk ikke om jazz, men i vidt omfang om værker, som jazzkunstnere - med stor appetit - gennem tiderne har kastet sig over. Og her er det jo værd at minde om, at disse såkaldte jazzstandards som oftest er lanceret i film eller musicals og i en form, som slet ikke har noget med jazz at gøre ... Interessant nok er sangerindens udgave af Gershwins stedsegrønne »Summertime« ret så kedelig, hvorimod hun i den smukke »I Cover The Waterfront« står for en tilbagelænet og troværdig fortolkning - med et fint akkompagnement, herunder et smagfuldt vibrafonspil fra sin medproducer, Mike Stevens. Og så er der jo det dér med at vove sig ud på salig Billie Holidays græsgange. Heldigvis prøver Annie Lennox ikke at lege Billie Holiday, men overraskende er det da, at hun har medtaget »Strange Fruit«, en mildt sagt uhyggelig sang om den ekstreme sydstatsracisme, som Billie Holiday i høj grad selv havde inde på kroppen. Annie Lennox klarer dog skærene, mens hun i enandenHolidayklassiker »God Bless The Child« bliver en kende for svulstig".