Books / fiction for children / roman

Obaldo og hans søstre


Description


I Frederik VI's København har Obaldo fra Bjørnegade 5 og hans venner en hemmelig klub. Dens fornemmeste opgave er at hjælpe de svage mod overgreb fra lærere og andre voksne der ikke behandler børn som de burde.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Lone Svanholm (børn)

d. 18. Dec. 2018

I 3. og sidste bind om Bjørnegadeungerne er Baldo blevet kompagnidreng, d.v.s. kommet i ældste klasse i Gåsegades Skole; dette indebærer, at han er berettiget til at modtage en god portionmadvarer fra proviantgården, og det mærkes hjemme hos familien Læsting. Blandt bogens mange begivenheder står to i kontrast, besøget i skolen af den elskede gamle konge, Frederik VI, og hansvellykkede overhøring af Baldo, og beretningen om Hans Peter, læredrengen på reberbanen. Hele serien med børnenes fejder på gaden, deres indbyrdes og familiemæssige sammenhold og deres evige kampimod gamle forbenede lærere, giver læseren et kig ind i en verden med store krav til børn og med fantastiske muligheder. Bøgerne er fortsat fremragende underholdning, højtlæsning fra ca. 7 år ogselvlæsning fra ca. 11. Se i øvrigt bedømmelsen af Ungerne i Bjørnegade 5. Har man gamle eksemplarer stående, bør de blive, til de er slidt op.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Garde (skole)

d. 18. Dec. 2018

Bogens 94 sider i format 13 X 20 cm er udstyret med samme tætte kolumne som dens søstergenudgivelser Ungerne i Bjørnegade 5 og Rikke fra Nyboder. (Se i øvrigt lektørudtalelserne af disse).Også denne titel har en atmosfærefyldt illustration pr. ca. 10. tekstside. Teksten er skrevet for 24 år siden og bærer præg af dette. Ikke desto mindre er der stadig en hel del interesse for ogsådenne bog. Inden indkøb må man altså gøre sig klart, at der ikke er tale om nogen revideret/bearbejdet udgave, men et genoptryk af den originale tekst. Alle tre bøger har farverige forsider afbogens illustrator.


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Første bog om ungerne i Bjørnegade 5 udkom i 1945, hvor den velfortjent vandt førstepræmie i forlaget Hagerups pigebogskonkurrence. Siden er der kommet yderligere to titler, og for dem der i dag er bedstemødre og mødre til den potentielle målgruppe, piger fra 10 år, er bøgerne klassikere på linje med Laura-bøgerne. Spørgsmålet er nu om nogle godt 60 år gamle bøger, hvis handling udspiller sig for mere end 150 år siden på Frederik VI's tid har noget at sige piger i dag. Jeg tror på dem, fordi de mange episoder om søskendeflokkens meritter hjemme, i skolen og rundt omkring i København er fortalt med megen humor og samtidig giver et billede af et dejligt søskendeforhold. Nok kendte de fire søskende ikke til overflod, men de levede et frit børneliv, hvor de greb enhver mulighed for en sjov oplevelse. Skildringen af det gamle København inden for voldene, hvor børnene kunne færdes frit i byen fra Nyboder til Christianshavn, er herlig, og forfatteren må have gjort et stort researcharbejde. Det samme gælder, når hun inddrager tidens opbyggelige litteratur for børn og fortæller om skolegang og opdragelsesmetoder i 1830'erne, hvilket giver bøgerne en historisk dimension. I dag vil serien nok fungere bedst til oplæsning, hvor svære ord bliver forklaret, og man taler om livet på den tid. Selv nød jeg genlæsningen, og jeg er lige ved at anbefale bøgerne også til den ældre generation.


Jyllands-posten

d. 5. Apr. 1982

By

By

Ellen Buttenschøn

d. 5. Apr. 1982


Berlingske tidende

d. 27. Nov. 1981

By

By

Brita Stenstrup

d. 27. Nov. 1981


Politiken

d. 6. Apr. 1982

By

By

Ingerlise Koefoed

d. 6. Apr. 1982