"Obverse er endnu en demonstration af Trentemøllers nyere, mere ekstroverte side ... Det er, som om det først er nu, han hviler helt i sit nye image som synlig, varmblodet musiker. For i hans seneste serie af vokalbaserede album virker Obverse som det mest stilsikre ... I stedet for hans velkendte, heftigt pulserende, elektroniske, tankemylder, er albummet bare kommet til at favne shoegazens træge melankoli ... Varmen stiger især op fra pladens vokalindslag. Hvor Trentemøller før arbejdede med korte og repeterede, lyriske fragmenter (...) er han nu gået over til fyldig, new wave-inspireret sangskrivning ... Albummet er bygget op af skiftevis lyriske shoegaze/ new waveindslag og ambiente instrumentalnumre ... Det er (...) de stumme, elektroniske numre, der gør størst indtryk på Obverse".