Satirisk spændingsroman fyldt med røvere og soldater, mænd med blå briller og et komplot på kongeligt niveau. Og selvom satiren også går på genren, kan læsere af almindelige spændingsbøger også være med. Måske fordi bogen, som den skrider frem, også tager sig selv alvorligt.
Christensen kan næppe kaldes royalist! Hans ironiseren over et selvfedt, promiskuøst og magtfuldt kongehus med dronning Gertrud og prinsgemal Herbert i spidsen er til at føle på, og startskuddet, med en død gravhund på prinsgemalens fødselsdag, slår tonen an. Oberst Lemborg, pensioneret chef for livgarden, bliver involveret, og han får sammen med kriminalinspektør Storm nys om en hemmelig broderorden, der går efter at eliminere hele det glücksburgske kongehus og sætte den sidste af den oldenborgske slægt på tronen. Snart er de to herrer dybt begravet i nye mord, mystiske tatoveringer, kompromitterende billeder og hemmelige efterretningsfolk. Bogen holder stort set den røde snor trods mange personer og knuder med indfald og sidehandlinger undervejs, og han formår at holde spændingen kørende. Kongehushumoren er set sjovere - Christensen bor i USA og bliver næppe fodret jævnligt, som vi andre. Satiren tager dog af som bogen tager til, og det latterlige bliver alvor. Men ikke mere, end at det først og fremmest skal læses for sjov.
Reuters Den iranske gartner er en anden genre, men opererer med lignende form for satire.
Dansk spænding, humoristisk i sit anslag, satirisk i plottet og først og fremmest til underholdning.