Books / fiction / digte

Og det hele begynder et andet sted : digte


Description


Digte der beskriver en ung kvindes tilværelse, kærlighed og overvejelser over fremmedgjortheden i hendes liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Feb. 2012

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 6. Feb. 2012

Nye digte, som især vil appellere til unge eller yngre kvinder, idet det er en ung kvindes liv, kærlighed og overvejelser, digtene beskriver.

Digtene handler især om kvindens følelse af fremmedgjorthed og hendes forhold til - og underlegenhedsfølelser over for - bl.a. manden i hendes liv. Det fremmedgjorte finder man foruden i samlingens titel fx i digte som "SKJUL", der begynder sådan: "Jeg kan se mig selv/ rende rundt/ på den anden side af vejen/ Jeg er blevet væk/ Jeg leder/ Kan ikke forstå/ hvor jeg bliver af". Der digtes mest om et "jeg"; men ofte også om et "hun", som kan læses som et alter ego, et sandere "jeg" eller måske en helt anden person. Det samme gælder det "du", der optræder. Det kan være flere personer, "jeg" eller den "han", som spiller så stor rolle. Digtene er med få undtagelser korte, med korte vers, der giver nogle af dem et lidt abrupt udtryk, der finder sin afslutning i et sidste vers' afslutning, der stiller er spørgsmål eller sætter tingene på plads. Digtene er illustreret af Tat med mørke og kraftige tegninger, hvori man af og til finder en fint og spinkelt tegnet kvindeskikkelse.

Digtene er skrevet under pseudonymet FrK. Marthedal. På nettet fremgår det, at det er hendes debut. Digtene bevæger sig inden for samme emnekreds som Vita Andersens Tryghedsnarkomaner. De kan dog ikke betegnes som knækprosa, og de har ikke helt V.A.'s hudløshed i beskrivelserne.

Det er debutdigte, der ikke vælter mig omkuld, men hvor der alligevel er noget at hente.