H. R.'s erindringsbog Og det var det fremtræder både som en go' gammel kending og som et nyt bekendtskab. Det første på grund af den sproglige fabuleren (man genkender Tosseriernes versemålmed rim og rytme og regelmæssige strofer). Det sidste, fordi digtene er blevet til i samarbejde med billedkunstneren Kaj Matthiessen, hvis arbejder - maleri, tegning, collage, linolsnit -akkompagnerer og bogstavelig talt forstørrer den virkelighed, barnet færdes i. Virkeligheden er forfatterens barndomsmiljø, med Christianshavn som udgangspunkt for barnets fantasifulde oplevelseraf det nære: familien, kammeraterne, lærerne, og det fjerne: Gud og kærligheden. Angsten går hånd i hånd med trygheden, og solidariteten med de hårdt arbejdende forældre slår poetiske gnister i etpar skildringer af moderen. - Bogens A4-format gør at K. M.'s fysisk store menneskeskikkelser og portrætter virker ekstra stærkt på læseren. En egentlig ny poetisk landvinding er der ikke tale om.Derimod er illustrationernemed til at fastslå H. R.'s digtning som andet og mere end ufarlige tosserier. - Det forlyder at sønnen Tom Nagel Rasmussen har sat digtene i musik og indspillet dem påen LP, hvad der muligvis kan skabe ekstra efterspørgsel. Alle voksenudlån.