Books / fiction for children

Olivia og far


Description


Billedbog. Olivia og far nyder deres fridag sammen. Først rydder de op og leger, og bagefter køber de ind og laver mad, før mor kommer hjem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2008

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 21. Apr. 2008

Endnu en glad og sjov billedbog om Olivia for billedbogslæsere fra ca. 2 år.

Denne nye fjerde billedbog for de mindste om Olivia, som vi mødte første gang i Olivia får plaster på i 2006, fortæller om Olivias fridag sammen med far. Vi hører om, hvordan de to hygger sig derhjemme og senere om, hvordan de køber ind sammen og laver mad før mor kommer hjem. Som i de tidligere Olivia-bøger er bogens tekst ganske kort og knap, skrevet i et rytmisk sprog, som falder godt, og som er let at forstå for målgruppen. Illustrationerne er karikerede, lidt tegneserieagtige akvareller holdt i en bevidst barnlig stil uden for mange forstyrrende baggrundsmiljøer. De er sjove og søde og fulde af liv og er farvelagt i forskellige fortrinsvis lyse og dæmpede nuancer.

Der findes en del andre billedbøger om at tilbringe en hyggelig dag sammen med en voksen Denne billedbog udmærker sig ved sit knappe, udtryksfulde og særdeles børnevenlige sprog og ved sine sjove, livlige og udtryksfulde illustrationer.

Sjov og hyggelig billedbog, som er et godt supplement til rækken af billedbøger for de yngste om helt almindelige fint beskrevne hverdagssituationer, som målgruppen af 2-4-årige kan identificere sig med.