Bøger / faglitteratur

Omveje til nutiden : historien bag DSB


Beskrivelse


Om DSB's 150 år's lange historie - en historie der tegner at billede af, hvordan jernbanen i slutningen af 1800-tallet nærmest blev en livsnerve, der strakte sig gennem det ganske land.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2005

af

af

Knud Weile

d. 16. nov. 2005

Stationsbyen Ølgod er udgangspunktet for denne skildring af DSB’s historie. Jernbanen bragte i sin tid beboerne i det lille landsogn vækst, arbejdspladser, nye indtjeningsmuligheder og ikke mindst forbindelse til den store verden. Efter de første 50 års succes har jernbanerne og hermed DSB imidlertid ført en lidt omskiftelig tilværelse præget af en mere eller mindre heldig politisk styring og en voksende afhængighed af økonomiske tilskud fra staten. I denne nærgående journalistiske beretning om DSB fortælles om institutionens vilkår helt frem til september 2005, og forfatteren giver et par gode bud på banernes fremtid. Det er interessant og velfortalt samtidshistorie, hvor den tekniske side af sagen træder noget i baggrunden, mens der i stedet fokuseres på Statsbanernes skiftende ledere og de politikere, der satte den trafikpolitiske dagsorden. Forfatteren fortæller om Statsbanerne under besættelsen, om banernes kulturhistorie og om DSB’s image, der p.t. er meget skadet og lider under placeringen af tog og skinner i hver sin forvaltning. Der afsluttes med s/h fotos af en håndfuld typiske DSB-lokomotiver, portrætter af DSB’s direktører, en liste over trafikministre siden 1900 og en kildefortegnelse. Det er en bog, der går tæt på en gammel veltjent institution og giver læseren mulighed for at forstå og tage stilling til DSB’s nuværende problemer og fremtid.


Ingeniøren

Årg. 31, nr. 50 (2005)

af

af

Martin Lidegaard

Årg. 31, nr. 50 (2005)


Jernbanen

2006, nr. 2

af

af

Thomas Nørgaard Olsen

2006, nr. 2