Books / fiction for children / roman

Operation Røde Jeriko


Description


Søskendeparret Becca på 15 og Doug på 13 er på deres onkels skib Erobreren i nærheden af Kina i 1920. De leder efter deres forsvundne forældre, men deres onkel har også en anden mission.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2010

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 7. Dec. 2010

Første del i engelsk spændingsserie for unge og godt læsende nørder fra 12 år. Bogens helt specielle omslag og udstyr signalerer hemmeligheder, mystik og "special operations".

Vi er i Kina omkring 1920. Søskendeparret Becca på 15 og Doug på 13 er anbragt på en ukendt og mystisk onkels veludrustede dampskib. Deres forældre er forsvundne under mærkelige omstændigheder, og de vil gerne finde dem. Men onklen har sin egen dagsorden, og hans skib og mandskab kan mere end deres fadervor. Han viser sig at være medlem af en oldgammel organisation, som skal bekæmpe ondskab, og da de to børn er handlekraftige og nysgerrige, er de hurtigt placeret til op over begge ører i kinesiske pirater, ubådsekspeditioner og mærkelige intriger. Handlingen er ret indviklet, bogen er ikke let at læse, men velskrevet og fuld af fart over feltet, og bogen er veloplagt illustreret med skitser, fotos, stempler og blueprints, som gør den den helt særlig at se på. Forfatteren er ny her i landet.

Jules Verne møder Indiana Jones og over begge dele drysser vi en del David Brown. En bog i familie med de voksnes science spændingsbøger, men denne bogs læsere vil nok også synes om serien om Alex Rider, selv om den er lidt nemmere at læse.

Det er en både svær og indviklet bog, som kræver en god læser. Men han/hun får til gengæld en spændende fortælling af den klassiske slags - især er kapitlet om ubåden nervepirrende og uhyggeligt - og samtidig får man sig også en tidsrejse med masser af stemning, viden og lokalkolorit.