Books / fiction / krimi

Opiumskrigen i Grønland : en harmløs fortælling fra Nuuk : fortalt af en grønlænder


Description


Kriminalroman. Organisationen 'Opicum' bekæmper formelt narkotika på Grønland, men da en række mystiske dødsfald indtræffer, ankommer kriminalkommissær Fritz Blazfeldt til Nuuk, hvor han kommer tæt på det grønlandske samfund.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 1999

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 10. Dec. 1999

Jeg antager udfra navnet "Kunuk" og emnet, at forfatteren har personlig tilknytning til Grønland. Hans første bog på dansk er denne roman, der både er en mordhistorie med tilhørende deduktionsivrig detektiv, og samtidig et stykke grønlandsk samtidshistorie. I centrum er organisationen "Opicum", der formelt bekæmper hashens vej ind i det grønlandske samfund. Der sker en række mystiske dødsfald, og den danske kriminalkommissær Fritz Blazfeldt forsøger at afsløre hændelsesforløbet. En gravko – en Caterpillar gravemaskine – spiller en mystisk rolle. Her er intriger, kultursammenstød, hashandel og lovløshed på spil i Nuuk. Det vrimler ikke ligefrem med romaner fra Grønland, så alene af denne grund er bogen velkommen. Men det er også en godt skrevet roman, der måske ikke ligefrem er åndløst spændende som krimi betragtet, men den tegner et levende, engageret billede af Grønland, samfundet og kulturen set indefra. Bogen har bred målgruppe, men vil specielt tiltrække de Grønlands-interesserede.