Mange børn og unge uden for Danmarks store uddannelsesbyer bliver i løbet af deres opvækst gradvist overbevist om nødvendigheden af at forlade deres hjemegn. De rejser og forstærker dermed den fraflytningstendens, som mange lokalsamfund i provinsen er ramt af. Opvækst i provinsen sætter fokus på skævheden mellem land og by i det danske samfund, og den udforskes her fra en ny vinkel. Med udgangspunkt i børn og unges perspektiver går bogen tæt på de processer, der lærer børn at tvivle på de lokale muligheder. Baseret på et antropologisk feltarbejde på Tønderegnen viser forfatterne, hvordan daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i denne proces. Bogen trækker på et rigt materiale af observationer og interview med forældre, rådgivere, forvaltningsansatte, pædagoger, lærere og især med børn og unge. Den går tæt på folks opfattelser af deres egne og lokalmiljøets fremtidsmuligheder og på deres erfaringer med forskellige livsformer og værdisystemer. På den baggrund rejser forfatterne en vigtig diskussion om uddannelsessystemets rolle i forhold til anerkendelse og ulighed, lokale og urbane værdier og om reproduktion og social mobilitet. Bogens resultater lægger op til en videre diskussion om, hvordan man kan udvikle og styrke lokalsamfund gennem en mere stedsensitiv uddannelsestænkning.