Forfatteren debuterede i 1999 med Et pletfrit liv, siden er kommet to romaner med afsæt i og omkring besættelsestiden. Bøgerne er karakteriseret af letlæst sprog og en ægthed i tidsbilledet. Denne nyeste foregår i en mindre garnisonsby, tiden er sangen "Lille sommerfugl"s velmagtsdage, og hovedpersonen en yngre mand, Andreas, der er en kompetent officer på den lokale kaserne. Han bor sammen med Inger, og sammen har de Niller på 2 år. Alt sammen meget normalt, de går også til bal i borgerforeningen og melder sig ind i idrætsforeningen. Andreas har bare lige en svaghed for andre kvinder. Han ikke så meget som overvejer at gå fra sit barns mor, men tænker stort set kun på at nedlægge de mest lækre af de damer, han nu møder. Han møder både en af de lækre, men også en vældig intrigant en af slagsen, og det hele ender så forfærdelig ulykkeligt. Dette er ikke tænkt som en spændingsroman, så jeg kan godt afsløre, at Niller kvæles i sikkerhedsselen, mens hans far boller en dame. Og det kan Andreas ikke leve videre med. Fortællesproget er ukompliceret og flydende, men figurerne skildres på overfladen, egentlig også Andreas og hans besættelse af kvinder og sex. Pointen må være moralens, altså at prisen for synd er den ultimative, og at den stærke (Andreas) også bliver et offer for fristelser. Målgruppen kan være de, der søger sørgelige historier i et enkelt sprog.