Bøger / faglitteratur / erindringer

Overleveren : et mediums liv og clairvoyante evner


Beskrivelse


Om mediet Benny Rosenqvists (f. 1967) opvækst, livssyn og clairvoyante evner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2005

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 2. nov. 2005

Med udgangspunkt i en barsk opvækst præget af faderens uberegnelighed, mishandlinger og seksuelle overgreb fortælles om, hvordan hovedpersonen Benny kom styrket gennem smerten hjulpet af terapi og sine særlige, åndelige evner, og hvordan han som voksen bruger en stor del af sin tid på at hjælpe andre med sine clairvoyante evner. Benny har fortalt sin historie til en journalist, og resultatet er blevet en noget løst struktureret og diffus beretning. Bennys udsagn bindes sammen af journalistiske kommentarer og veksler med afsnit, der bygger på interviews med venner, klienter, en psykolog og en præst m.fl. Man præsenteres for Bennys åndelige evner, hans måde at arbejde på og hans forklaringer på åndeverdenen. Der er også enkelte småfilosofiske råd om, hvordan man skal leve sit liv, og en nødtørftig brugsanvisning på hvordan man mediterer. Selv om optakten signalerer Virkelighedens verden, fylder det okkulte meget i bogen, og den henvender sig primært til læsere med interesse for clairvoyance.