Billedbog, der viseren moderne dansk families sommerferieoplevelser som stenaldermennesker i frilandsmuseet på Hjerl Hede. Forfatteren, der er arkæolog, præsenterer os for grutning af korn,fiskefangst med bue og pil, flintsmedens arbejde, fremstilling af pile, bygning af huse, behandling af skind og fremstilling af lerpotter. Indimellem bliver der også tid til lidt leg og enfestmiddag i form af spidstegt rådyr. Teksten fortæller hvad der er gætteri, og hvad der faktisk vides om stenalderfolkenes liv. I samme serie findes også en bog om jernalderen og om landsbyen for100 år siden. Filosofiske hoveder vil muntre sig med at påvise, hvordan tidens æstetik påvirker rekonstruktionen af fortiden, men bogens egentlige publikum, fortidsinteresserede børn mellem 5 og 9år vil fanges af denne levendegjorte historie. Bogen må siges at afløse Palle Petersens bøger, f.eks. Tjavs på jagt fra 1978, hvis den stadig lever rundt omkring.