Vellykket digtsamling, der bevæger sig udforskende på kryds og tværs mellem sprog, musik og billede. Til alle, som har lyst til at sanse verden gennem genrekrydsende poesi.
Toni Larsen arbejder både som billedkunstner, jazzmusiker og poet. I denne digtsamling inddrager hun udtryksformer fra alle tre kunstneriske felter, så der opstår en bevægelse "på kryds og tværs" mellem genrene. Således er der tale om "billedtekster, homagetekster, sangtekster og noter", som det hedder i bogens indledende note. Teksterne kredser om naturen, mennesket og kunstens udtryksformer samt en række homagetekster til Vagn Steen, Halfdan Rasmussen m.fl. For Larsens billedkunst samt digtoplæsning med musik se www.tonilarsen.dk.
Det kan være udfordrende at læse sprog, som opfører sig som musik eller billede, som fx her: "Hvid er gået ud og / skibet har forladt havet // oh blå blå bøge / øjne af himmel" Det kræver en anderledes læsestrategi, men det er grundlæggende vildt spændende at læse poesi, som bevæger sig ekspansivt ind over og spiller sammen med andre kunstarter. Teksterne fremstår mystiske og fulde af mening. Skal læses, ses, høres.
Knud Steffen Nielsen arbejder som Toni Larsen i krydsfeltet mellem billedkunst og poesi og skaber sproglige udtryk, der kan læses som billeder i Derfor står jeg frem nuHånden for Solen. Kan også læses med udøvere af Art Writing, som fx Andreas Vermehren Holm og Lise Haurum Hånden for SolenKnud Steffen Nielsen arbejder som Toni Larsen i krydsfeltet mellem billedkunst og poesi og skaber sproglige udtryk, der kan læses som billeder i Derfor står jeg frem nu. Kan også læses med udøvere af Art Writing, som fx Andreas Vermehren Holm og Lise Haurum .