Egner sig for låneren der vil have lidt uformel viden om en sommelier, samt dennes hverdag på en af verdens bedste resturanter. Endvidere kan låneren der ønsker viden om Noma, få dele af sit behov udfyldt.
Forfatteren, Pontus Elfsson, arbejder med mad- og vinkombinationer i tre kategorier, dem der ikke fungerer, dem der fungerer i større eller mindre udstrækning, og dem der, af franskmændende kaldes for, "bon mariage". Sidstnævnte kategori optræder sjældent, og er derfor det forfatteren stræber efter. Med baggrund i forfatterens passion for vin og den rolle, det spiller for ham beskrives Nomas rejse fra et middelmådigt spisested til en restaurant i verdensklasse. Forfatteren øser ud af sin viden og formidler sine erfaringer videre til den nysgerrige læser. Selve bogen er udgivet i hardback kvalitet med sider, der oser af kvalitet, ydermere indeholder den enkelte sort/hvid fotos, der illustrerer en travl hverdag på verdens nok bedste restaurant.
Vinbøger og kogebøger er noget bibliotekerne bugner af, men denne har det tvist, at det er Nomas sommelier der er forfatteren bag. For yderligere Noma-inspireret litteratur se Noma fra 2010.
For den vininteresserede låner er dette virkeligt et fund. Men bogen er også meget velegnet for låneren, der vil vide lidt om vinen på Noma.