Books / nonfiction / jubilæumsskrifter

På sporet af den fynske ølkultur


Description


Udgivet i forbindelse med Albani Bryggeriernes 150-års jubilæum.


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2009

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 8. Dec. 2009

Til ølentusiaster især blandt fynboer.

Fyn er centralt placeret på det ølkulturelle danmarkskort. Denne løst strukturerede causerende bog, som udgives i anledning af Albani Bryggeriernes 150 års jubilæum, beskriver fynboernes forhold til øl og hvad deraf følger af bryggerihistorie, værtshuskultur, anekdoter og musik - fx Amanda Jazzband i fuld udblæsning i øllets tegn. Forfatterne har rejst rundt på Fyn og øerne til Langeland og ladet folket og centrale farverige personer fortælle af erindringens karsken bælg fra fiskerne på havnen i Bagenkop, stjernekokken i Munkebo, kolonihaveejeren i Middelfart til den belgiske ølmand - landskendt emigrant og ølimportør i Hesselager. Rundrejsen for at opspore fynboernes håndtering øl er godt spædet op med fortællinger fra historiens Fyn og fynske digteres forhold til den gyldne drik, ligesom der ydes fuld retfærdighed til øens mange mikrobryggerier som Refsvindinge, Ørbæk, Indslev mv. og atmosfæremættede værtshuse som fx Carlsens Kvarter med sit brede udvalg af belgiske øl. Indbydende ill. med personer, lokaliteter og flasker.

Om det fynske øl også Fynsk ølkultur, 2008.

En indbydende ill. causerende bog om fynsk øl, ølkultur, centrale personligheder, bryggerier og mange farverige anekdoter fra og angående samme. Den løse struktur og snakkende fremstilling gør, at vi nærmer os gavegenren, men den stærke lokale forankring fx i de mange erindringsglimt og den fine fynske atmosfære skal nok gøre bogen efterspurgt på øens biblioteker.



Information and editions