Books / nonfiction / opskrifter

Mikkellers bog om øl


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Apr. 2014

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 16. Apr. 2014

Til Mikkellerfans, ølentusiaster og hjemmebryggere.

Bogen Mikkellers bog om øl er primært om Mikkel Borg Bjergsøes spændende vej fra dåseøl over specialøl til hjemmebryg fra hobbyeksperiment til banebrydende mikrobryggeri og kult med fuldt internationalt gennemslag. Bogen er derudover en personlig indgang til øllet med lidt af hvert om typer ud fra egen vinkel, 1990'ernes mikrobryg revolution herhjemme og i udlandet, malt og humle, glas, en del om brygning, udstyr, ingredienser og gode personlige råd til samme, alt sammen (i betragtning af sidetallet) særdeles fint, grundigt og instruktivt dækket ind med gode henvisninger til videre læsning. Hertil en del om mad og øllet til forskellige retter med både opskrifter og øl, igen med eget bryg som dominerende forslag oftest suppleret af øl, som desværre er sjældne herhjemme. Kærnen er 25 udvalgte Mikkeller opskrifter fra gode begynderøl til mere komplekse typer. Bogen er i et meget indbydende layout med en fin kombination af tegninger og fotos.

Emnet er fint dækket på bibliotekerne, så det primære er her Mikeller-vinklen og de spændende bryggeropskrifter. Hjemmebryg er dækket af Rydahl: Ølbrygning for begyndere og Wrisberg: Håndbog i ølbrygning. Om øl bredt er hovedværket: Det gode øl, 3. ud. og om øl og mad fx Godt bryg god mad.

Et indbydende suppleringsemne for ølentusiaster i form af Mikkellers historie og særlige vinkel på øl, typer, 25 spændende opskrifter, hjemmebryg og øl i kombination med gastronomi.