Forfatteren er mag.art i Nordisk Folkemindevidenskab og har skrevet flere bøger om tilgrænsende emner. Det er en arbejdsbog som supplerer og underbygger en række fjernsynsudsendelser med samme titel som bogen. Vi følger efterforskningen tilbage i tiden af 5 familier. Det gøres af almindelige familiemedlemmer som ikke før har lavet slægtsforskning. Disse udsendelser er inspirerende igangsættere med nogle spændende historier. Hvis man virkelig vil i gang, er det nødvendigt at bruge bogen. Her får man en overskuelig introduktion til de disipliner man mere eller mindre skal beherske. Den er let tilgængelig med sine 3 spalter, gråtonede "ruder" med små tips, de mange sort/hvide billeder der er taget fra udsendelserne og et klart sprog. Den sidste trediedel af bogen består af "materiale - og eksempelsamling". Her er der litteraturliste, adresser, ordliste, skemaer, eksempler på arkivalier og meget mere. Når først man er kommet i gang, kan der udbygges med bøger om de enkelte emner som behandles i bogen. F.eks. Sådan laver du interviews1990, Slægtsforskning på PC2. udg. 2002, Ordbog for slægtsforskere 2.udg. 2001 og ikke mindst Gotisk skrift 1990.