Bøger / faglitteratur / vejledninger

Papir : forme, folde, flette


Beskrivelse


Om støbning af personligt papir til formning af skåle, beklædning af bøger, foldning af lampeskærme, fremstilling af kort og kuverter, flet med papir, samt om at kombinere pressede blomster med håndgjort papir.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2002

af

af

Susanne Thøfner

d. 31. okt. 2002

Forfatteren, der er kunsthåndværker og tidligere har udgivet to bøger om dekorering med servietmotiver, fortæller her om at arbejde med papir og papirfremstilling på forskellige måder. Hun viser, hvordan man støber papir, former fnuglette skåle, laver kuverter og kort med smukke dekorationer, fletter kurve, folder æsker og meget mere. Den smukke og iøjnefaldende forside viser nogle af bogens små og store kuverter til gaver. Teksten er mundret og engageret, og modeludvalget er varieret, nutidigt og indbydende. De forskellige fremgangsmåder, teknikker og modeller gennemgås kortfattet, og der er skabeloner til enkelte modeller bag i bogen. Bogen er dog snarere tænkt som en ide- og inspirationssamling end som et egentligt forlæg, hvor modellerne skal kopieres nøjagtigt. Den henvender sig både til de mere øvede hobbyfolk, der mangler nye ideer, og til de voksne begyndere, der måske vil anvende den i kombination med nogle af de mere udførlige, grundlæggende bøger om de enkelte teknikker som papirfremstilling, papmache osv. En del af ideerne og teknikkerne kan udmærket anvendes i arbejdet med børn, men bogen henvender sig i sprog og udseende primært til voksenbibliotekets lånere.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)

af

af

Hanne Gustafsson

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)