Film / fiction / drama

Parade's end


Description


Den konservative engelske aristokrat Christopher Tietjens møder society-kvinden Sylvia i tiden op til 1. verdenskrig. De gifter sig, men hun forfølger drømmen om drama og underholdning, mens han møder en suffragette, den smukke Valentine. Efter at have tilbragt nogle år ved fronten i krigstjeneste, må Christopher vælge mellem sin oprindeligt udkårne og den unge kloge Valentine.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2014

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 2. Jan. 2014

Filmen Parade's end er for alle, der holder af en historisk og romantisk tv-serie. Formidles sammen med andre værker om tiden omkring 1. verdenskrig i England.

I årene op til 1. verdenskrig møder den engelske aristokrat og konservative Christopher Tietjens society-kvinden Sylvia. De gifter sig, eftersom Sylvia er gravid, men der er tvivl om Sylvias dreng er Christophers biologiske søn. Christopher er en stille, pligtopfyldende mand med litterære interesser, medens Sylvia søger drama og underholdning. Da hun på et tidspunkt stikker af til det europæiske kontinent møder Christopher ved et tilfælde den unge suffragette Valentine. Christopher tvivler i stigende grad på sine konservative dyder og på kærligheden. Han drager til fronten i Frankrig da krigen bryder ud. Christophers korrekte facade kommer under pres i takt med at krigens nedbryder tidligere tiders værdier og forældede samfundsnormer. Langsomt nedbrydes Christophers pæne ydre - han bryder med alle normer og vælger at forfølge drømmen om et nyt liv med Valentine.

Instruktøren Susanna White har tidligere instrueret en række serier for BBC, bl.a. Jane Eyre og Bleak House. Parade's end kan bl.a. sammenlignes med Upstairs, downstairs. hvor bl.a. forandringerne omkring 1. verdenskrig beskrives.

En fin og tankevækkende tv-serie om de enorme forandringer der skyllede ind over England og Europa i starten af det 20. århundrede.