Bøger / faglitteratur


Beskrivelse


Bogen giver en oversigt over statens og kommunernes forvaltning, regeringsarbejdets organisation, centraladministrationens løsning af EU-opgaverne samt af samspillet mellem staten og kommunerne, ministerierne og interesseorganisationerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 19. aug. 2011

Denne bog er skrevet til undervisningsbrug, men enhver, der arbejder indenfor det offentlige, og som ønsker en dybere forståelse for, hvad det er for en ramme, de skal fungere under, kan med stort udbytte læse med.

Christensen og Christiansen er begge professorer i statskundskab og Ibsen er kommunaldirektør, så der er en stærk faglighed bag denne bog som velredigeret og i et ligefremt sprog fortæller, hvordan den danske offentlige forvaltning fungerer. Det er forfatternes påstand, at forvaltningen her i landet adskiller sig fra andre landes på nogle centrale områder fx ved at omfatte meget få politisk udpegede embedsmænd, men bogen er i øvrigt ikke polemisk, den fremstår generelt som et standardværk om dansk offentlig forvaltning. Bogen er uden andre illustrationer end tabeller og oversigtsbokse, men den fungerer godt efter sin hensigt. Både som en grundlæggende introduktion til emnet og som vejledning til den meget omfattende litteratur.

Denne 3. udgave af værket indeholder som noget nyt et afsnit om EU forvaltningen, og den må bl.a. derfor erstatte alle tidligere.

Grundlæggende værk om den danske offentlige forvaltning, som både kan benyttes som lærebog og til selvorientering. Bogen, som er kommet i to tidligere udgaver, der må betragtes som forældede i forhold til denne 3. udgave, er et standardværk på området.