Pastor Janssons fristelser

Kirkegårdsromantik må være den helt rigtige genre for denne roman. Det betyder dog ikke, at den kun har noget at byde på for de, der troligt slår vejen indenom den lokale folkekirke hver søndag. Historien om præsten, der bliver stormende forelsket i den noget yngre og superlækre graver med veltrænet krop, tatovering på skulderen og sans for smukke planter og hjemlig hygge, er en klassisk kærlighedsfortælling. Efter at Sarah er blevet forladt af sin mand, har hun mistet troen på kærligheden, i hvert fald på, at den vil have noget med hende at gøre. Hun pakker sig mere og mere ind i uldne tæpper, fedtmulesokker og for meget chokolade, og tager sig så lige sammen, når hun skal prædike det glade budskab for menigheden, der også er faldet mere fra, som tiden er gået. Menighedsrådsmøderne går op i kampe om at få varme i præstegården, og konfirmanderne trætter hende med deres urolige ungdom. Men så får hun pludselig for alvor øje på Adam, den nye unge graver og at opleve, hvordan hun bogstaveligt talt snubler og kikser sig ind på livet af ham, er faktisk ret rørende og morsomt. Meget menneskeligt og genkendeligt. De to skal selvfølgelig igennem en mindre provinsskærsild og et enkelt jalousidrama, før de for alvor kan slappe af sammen, men så lever de også lykkeligt til i hvert fald Sarahs dages ende. Hvad Adam angår, var han måske en engel i mere end én forstand. Sød og velskrevet.

Read the full assessment

En smuk fabel om kærlighedens livgivende kraft og samtidig et partsindlæg i diskussionen om arbejdsvilkår i folkekirken – lyder det spøjst? Her går det op i en højere enhed. Den midaldrende Sarah er p...

Read review