Lars Jensen alias rapperen L:Ron:Harald er syg med diagnosen grænsepsykotisk. Hans sygdom brød ud i 1995, og han blev indlagt på den lukkede afdeling, hvor den overvejende behandling var medicinering, seks elektrochok og meget lidt samtaleterapi. Siden blev han udskrevet til lokalpsykiatrisk pleje med vekslende effekt, indtil han sammen med en privatpraktiserende psykiater fandt en behandling, der holder sygdommen nogenlunde i skak, så han i dag har en tålelig tilværelse som førtidspensionist. Ud over den hudløse sygehistorie er bogen et voldsomt angreb på behandlingssystemet, som forfatteren anklager for både inkompetence og indifference. Sluttelig plæderer han for sindslidendes behov for et sidemisbrug samt udtrykker bekymring for på et eller andet tidspunkt selv at falde igennem det grovmaskede sociale sikkerhedsnet. Hans kortvarige men bemærkelsesværdige karriere som rapper beskrives kun summarisk, og der er ikke meget drengerøv og høj cigarføring over hans liv som psykisk syg, men det er med nogenlunde samme styrke og subjektivitet, at han slår et slag for synliggørelsen af sin egen og sine medpatienters sag.