Bøger / faglitteratur

Perlemageren fra Ribe : historien, materialerne og teknikkerne


Beskrivelse


Arkæologiske fund af 1300 år gamle glasskår under Ribes Kunstmuseum fortæller om de første perlemageres liv på vikingernes markedsplads ved Ribe. Forfatteren eksperimenterer med forskellige glastyper, ovne m.m. for at kaste lys over hvordan håndværket oprindeligt blev udført.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2013

af

af

Lars Ovesen

d. 26. juni 2013

Bogen Perlemageren fra Ribe egner sig fortrinligt for låneren der er interesseret i tidligere dansk historie. Låneren der selv vil prøve perlemager håndværket er ligeledes hjulpet godt på vej med denne bog.

Da jeg først modtog denne bog, tænkte jeg, at sådan en titel kan der ikke være mange lånere til. Men som læsningen skred frem blev jeg virkelig fanget af bogen og historien den fortæller. Bogen er opdelt i flere overordnede emner, der alle behandler glas, glaskunst samt glasperler, hovedvægten er lagt på fremstilling af glasperler i og omkring Ribe. Men glasperle situationen rundt i Europa bliver også berørt, dog ikke så grundigt som den danske del. Forfatteren tager også læseren med på en "gør-det-selv" tour udi glasperle kunsten. Her forklares perlemagerens værktøj, samt dennes ovn og slutteligt forskellige teknikker til hjemmefremstilling af glasperler. Det er nok den sidste del, der tiltalte mig mest, da det er "hands-on". Selve bogen er udgivet i hardback kvalitet med et væld af fotos, samt enkelte tegnede illustrationer.

Jeg har ikke kunne finde nogle danske titler at sammenligne med, men der findes enkelte engelsksprogede bøger der behandler emnet. Så, for videre fordybelse se: "Passing the flame : a beadmakers guide to detail and design" fra 2002.

En bog med et lidt specielt emne, der dog ikke virker skræmmende. Jeg vil give bogen mine anbefalinger, men tilråder indkøb med forsigtighed for de mindste biblioteker.