Spillet kræver skuespillere med god psykologisk indsigt og sans for detaljen. Spillet stiller nogen krav til scenen - bl.a. god plads.
Det er en sædekomedie, Thomas Levin har skrevet. Han fik Reumertprisen som årets dramatiker 2012, da stykket havde gået på Teater Grob. Vi er på en svensk ødegård 31. december, og spillet spilles i realtid kl. 17.30-19.00. Peter, som for nylig er blevet separeret fra Camilla, har holdt jul på ødegården sammen med datteren, Astrid, på 13 år. Nytårsaften skal de fejre i ødegården sammen med Camilla og et vennepar. Peter ser det som chancen for at vinde Camilla tilbage og få sit gamle liv og sin selvagtelse igen. Men venneparret er også gået fra hinanden, så det er manden, Niels, der kommer sammen med Camilla. Til gengæld dukker Katrine, som Peter kom lidt for tæt på ved universitetets julefrokost, uanmeldt op. Titlens elg er en mytologisk figur. Det er en bittersød skildring af voksnes ubehjælpsomhed, når kærligheden brister og selvværdet fordufter. Det er, som det har været i generationer, børnene, der kommer til at betale prisen. T.L. har en formidabel replikbehandling og forstår at spille på de små detaljer.
Kan sammenlignes med Line Knutzons ødegårdskomedie, "Birkehytten", som Mungo Park opførte i 2010, men som ikke foreligger på tryk. Kan også sammenlignes med Andreas Garfields Vangså, 2009, hvor stedsøskende med partnere samles i sommerhuset efter faderens død.
Det er et velskrevet stykke, en lækkerbisken for en god amatørgruppe.