Storm P's univers med tegneseriefigurerne Peter og Ping hyldes i denne farveglade billedbog. Den kan introducere Storm P til børn på 4-7 år, men er også for deres voksne, og måske især bedsteforældre.
"Peter og Ping" er en tegneserie opfundet og oprindeligt tegnet af Storm P. De indgår her i en lille billedbogshistorie. Peter Vimmelskaft er en trivelig herre i slåbrok med pibe, og pingvinen Ping fodrer hunden, Grog. Ping fodrer ved hjælp af en opfindelse. Derefter går Ping tur med hunden, som trækker en vogn med Ping. I baggrundene ses kendte figurer og mærkelige opfindelser, som det kendes fra tegninger og fluer, og i hvert opslag en nummermand. Nummermanden er fra Danmarks første tegneserie De 3 små mænd og nummermanden (Forord Lars Bukdahl), senest udgivet i 2013.
Tegnestilen ligner Storm P's, og der bruges klare farver. Der er charme og kærlig hyldest til Storm P i billeder og tekst. For nogle vil det sikkert være genkendelsens glæde, og for andre starten på et nærmere bekendtskab. Bogen kan forundre og more uden forkendskab, bl.a. fordi det sorte, let bizarre humoristiske univers virker umiddelbart ægte. Bogen er udgivet i samarbejde med Storm P Museet.
Den kan sammenlignes med disse to billedbøger tegnet af Storm P; Søløven MariusDyrenes hverdag, og Dyrenes hverdag (Ved Maria Isenbecker) begge med rimet tekst af Harald H. LundDen kan sammenlignes med disse to billedbøger tegnet af Storm P; Søløven Marius, og (Ved Maria Isenbecker) begge med rimet tekst af Harald H. Lund.