Tredje (og muligvis sidste) del af sørøverhistorien, der er genfortalt efter de berømte film. For børn fra ca. 11 år, som har læst de to tidligere bind.
Filmene er flot lavet med masser af effekter og både gys, humor og gode skuespillere. Det lykkes dog ikke at overføre alt det gode til bøgerne. Har man ikke set filmene, synes jeg handlingen er svær at overskue, personerne mangler liv og at gysene ikke er særligt gyselige. Vi fortsætter hvor 2. del Død mands kiste (2007/09) slap. Det Østindiske Handelskompagni har som mål at udrydde sørøveriet. Det får piraten Jack Sparrow, Will Turner og Elisabeth Swann ud på nye farlige eventyr om bord på "Den Sorte Perle" og "Den Flyvende Hollænder". Indbydende layout og forside.
Som de to første i serien, men med næsten dobbelt så mange sider som bind 1.
Filmen genfortalt for børn. Desværre lykkes det ikke at overføre dennes kvaliteter til bogform. Bogen er bedst egnet til at genopleve filmen med, når man allerede har handling og personer på nethinden.