Bøger / faglitteratur til børn / gåder

Pjank og planeter : gåder, mysterier, fortællinger og lege om himlen og rummet


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2001

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 27. juni 2001

Små, grønne marsmænd og frække engle med bare numser pryder både omslag og sider i denne, som der står på bagsiden, himmelske blanding af gåder, spørgelege og mysterier. Bogens makkerpar kendes fra fire lignende bøger om dyr, fly, politi og trolddom, og denne er opbygget på samme måde. I en række overskuelige kapitler med sjove overskifter er der samlet gåder, vitser, anagrammer, afrikanske dilemmaeventyr, quizzer, ordlege, spil og detektivopgaver - alle med himmelrummet som udgangspunkt og alt humoristisk og charmerende illustreret med sort/hvide akvareller. Bogen er sat med store typer og ser luftig og indbydende ud. Indholdet er som en pose blandede bolcher. Nogle af quizzerne kræver lidt specialviden og interesse. Jeg ved ikke, hvor mange 9-10-årige, som lige har styr på, hvad en desintegrator er, og hvor rumopsendelsesbasen Esrange ligger. Men, mon ikke de ved, hvem der byggede Peter Pedals rumskib! Ellers er der løsninger bag i bogen. Vittighederne og gåderne er sjove og vandede imellem hinanden, detektivopgaverne er lidt søgte, og dilemmaeventyrene er netop dilemmaer, fordi de ingen løsning har. Alt i alt en sød bog til tidsfordriv i familien, eller efter et rumprojekt i skolen. Aldersgruppen? 9-10 år og måske især drenge.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2001

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 27. juni 2001

G.E., der tidligere har stået for bl.a. Spas og spøg, 1999, præsenterer i den foreliggende titel et udbud af gåder, spørgsmål, opgaver, vittigheder, dilemmaeventyr og quizzer om himmelen og rummet. Her er f.eks. spørgsmål om stjernebilleder, rumord, solkryds, flyvende grin, rumhunde og månefarere, Sputnik, Star Wars, samt detektivhunden Sjerlok i forskellige problemer. Bagest i bogen er der svar på alle spørgsmålene, undtaget er naturligvis dilemmaeventyrene. Det er en spændende og interessant samling med både lettere og mere vanskelige opgaver. Teksten, der kan selvlæses fra 4.-5. kl., ledsages af humoristiske s/h stregtegninger. Skolebibliotekerne har mange gåde- og quizbøger, men denne kan med sit særlige tilsnit udmærket supplere de allerede eksisterende, da genren er meget populær. Den kan dels anvendes selvstændigt og dels i forbindelse med elevtilrettelagte aktiviteter fra 4.-5. klassetrin. Forsiden, der bl.a. viser to rumvæsener i en flyvende tallerken, anslår indholdet udmærket.


Jyllands-posten

d. 20. sep. 2001

af

af

Mogens Jepsen

d. 20. sep. 2001



Informationer og udgaver