"Den canadiske sanger Leslie Feist havde, efter hun i midten af 00'erne havde udgivet sine to første egentlige albums som Feist, Let It Die og The Reminder, alle muligheder for at skamride den bløde indiebølge herfra og til dommedag. Hun kunne nemt fortsætte med at lave sine lækre, quirky folkrocksange, og de ville, næsten med garanti, blive spillet på stilbevidste cafeer verden over i flere år efter. Det ville hun dog ikke, og (...) [her på Pleasure] slår hun tydeligt fast, at hun har tænkt sig at lade bølgerne gå højt, og at hun er kommet for at lege kispus med vores musikalske lyst ... Hver eneste gang hun er ved at bygge et popnummer op (...), undergraver hun det igen. Og hun gør det med et musikalsk overskud, som ikke efterlader nogen tvivl om, at hun ved, hvad hun laver, og at hun har en plan med det ... Pleasure, der er et meget helstøbt album, giver os ikke de nemme forløsninger, men det betyder ikke, at det ikke giver os noget. For det vokser for hver lytning ... Såhvisdu ikke er bange for at komme på lidt dybere vand end normalt, kan det anbefales at dykke ned i Pleasure".